"Moseknort"



Baggrund:
Dette uintelligente, men ekstremt giftige bæst, er resultatet af årtiers forrådnelse og symbiose i ekstremt fugtige klimaer.
Sommetider, når en større gren eller et træ dør, finder særligt aggressive svampekulturer bolig i knuder og knaster, hvilket giver svampen usædvanligt gode udviklingsmuligheder.
Disse fungusvækster kan blive unaturligt store, alt afhængig af både svampetype samt antallet af egnede "forankringssteder" i det døende træ.
Over tid, vil denne svampekultur vokse sig større og eventuelt inddrage nærliggende døde træer, grene og plantedele.
I tilfælde, hvor svampekulturen får lov til at udvikle sig uforstyrret og under gavnlige forhold, kan væksten blive så stor og omfangsrig, at udviklingen af en slags
fælles bevidsthed bliver nødvendig for at svampen kan opretholde sin tilstand og udbredelse.
Når dette sker, kaldes væksten for en "moseknort" og er en særdeles udfordrende modstander for enhver, der kommer til at forstyrre dens habitat.
De udvikler, som regel, en længere "arm" i front. En vækst, der består af plantedele, svamp og kviste, som den både benytter til at række ud efter sine omgivelser med, men også bruger som slagvåben, skulle den føle sig truet.
I hvér side, har den yderligere en "tentakel". Disse, knudrede arme, er dog af mindre format end den i front og bliver hovedsagligt brugt til at hamre sig selv oven i hovedet med, i faretruende situationer.
Moseknorten er nemlig udstyret med en masse, ekstremt giftige, svampe på toppen af væksten, der gerne bankes på som et led i en forsvarsmekanisme. Disse frigiver dermed ganske store mængder dødelige sporer, som sædvanligvis kan holde de værste trusler på afstand.