Post by Admin on Nov 1, 2014 21:54:31 GMT 1
1. Urma var ligeglad. Alt var som det plejede og der herskede ikke et øjebliks tvivl om,
at næste stund ville blive nøjagtig ligesom den forrige.
Urma var ligeglad, Urma er ligeglad!
2. Længe udførte Urma Intet og belønningen fandtes i sig selv: At Intet bestod.
Det sås dog efterhånden, at i Intet fandtes alting men i Urma var ingenting.
Urma var ligeglad, Urma er ligeglad!
3. Denne ubalance var fristende at søge rettet, så Urma lod sig velvilligt begave af noget helt nyt. Følelser.
Urma var tilfreds, indtil Intet ikke længere var at finde.
Urma var tilfreds, Urma er ligeglad!
4. Intet var nu i Urma som følelser, der ikke helt lod sig beherske.
Skabt blev verdener, der skulle udfylde Intet i Urma og tage dets plads som belønningen i sig selv, ved siden af Urma.
Tiden går, men Urma er ligeglad. For intet kan erstatte Intet og igen gøre Urma tilfreds.
Urma var ligeglad, Urma er ligeglad!
at næste stund ville blive nøjagtig ligesom den forrige.
Urma var ligeglad, Urma er ligeglad!
2. Længe udførte Urma Intet og belønningen fandtes i sig selv: At Intet bestod.
Det sås dog efterhånden, at i Intet fandtes alting men i Urma var ingenting.
Urma var ligeglad, Urma er ligeglad!
3. Denne ubalance var fristende at søge rettet, så Urma lod sig velvilligt begave af noget helt nyt. Følelser.
Urma var tilfreds, indtil Intet ikke længere var at finde.
Urma var tilfreds, Urma er ligeglad!
4. Intet var nu i Urma som følelser, der ikke helt lod sig beherske.
Skabt blev verdener, der skulle udfylde Intet i Urma og tage dets plads som belønningen i sig selv, ved siden af Urma.
Tiden går, men Urma er ligeglad. For intet kan erstatte Intet og igen gøre Urma tilfreds.
Urma var ligeglad, Urma er ligeglad!